2017 var 100-året for Danmarks salg af daværende Dansk Vestindien og det har ført til fornyet debat om Danmarks fortid som kolonimagt. Man kan diskutere, om Danmark har et særligt fremmedgjort forhold til vores kolonifortid, og om man ligefrem kan betegne perioden med slavehandel, sukkerplantager og tilførsel af alskens kolonialvarer til Danmark som et glemt kapitel i Danmarks historie. Spørgsmålet er derfor, hvorfor vi hari et fremmedgjort forhold til vores kolonifortid og hvilke konsekvenser det har for afro-danskere. I dette oplæg vil Mary bl.a. berøre disse emner:
- Danmarks koloniale fortid fra start til slut • Strukturel racisme i Danmark (hvordan kommer Danmarks koloniale fortid til udtryk i dag?)
- Hvad er racisme og hvordan kan det defineres? Hvem kan være racister imod hvem, hvordan og hvorfor?
- Hvorfor taler man om, at racismen er usynlig i Danmark?
- Racisme i forklædning som jokes (“Dansk kultur”)